Deskriptiv og normativ etik

DESKRIPTIV ETIK	NORMATIV ETIK
Beskrivende	Normgivende
Siger hvilke opfattelser og handlinger som findes i en gruppe eller et område.	Siger hvilke opfattelser eller handlinger som er rigtige eller forkerte.
Tager ikke stilling til hvad som er rigtigt og forkert	Tager stilling til hvad som er rigtigt og forkert
Vælger ikke side ("sidder på gærdet")	Vælger side ("sidder ikke på gærdet")
Eksempel: Meningsmålinger om aktuelle etiske spørgsmål	Eksempel: De ti bud, Den gyldne regel

NORMATIV	DESKRIPTIV	NORMATIV
Person på den ene siden af gærdet:	Person siddende på gærdet:	Person på den anden siden af gærdet:
"Det er forkert at snyde ved prøver."	"Nogen mener at det er forkert at snyde ved prøver, mens andre mener at det er i orden."	"Det er rigtigt at snyde ved prøver."

"STATISTIK-ETIK"

En kombination af deskriptiv og normativ etik.

Normalt går dette ud på, at en person tager sit standpunkt (normativt) ud fra det flertallet gør eller mener er rigtigt (altså en begrundelse i rent deskriptive forhold).

Mange mener, at dette er en tvivlsom form for etik. Man følger flertallet uden at foretage en selvstændig vurdering.

Eksempel:

"Det kan vel ikke være forkert at snyde i skat, for det gør de fleste jo."

Personen tager stilling (før komma), udsagnet er dermed normativt. Men begrundelsen (efter komma) er rent deskriptiv, en henvisning til hvad flertallet gør, ingen selvstændig vurdering.

HOLDNINGSETIK	HANDLINGSETIK	KONSEKVENSETIK
Også kaldet: SINDELAGSETIK	Også kaldet: REGELETIK PLIGTETIK	Også kaldet: RESULTATETIK FORMÅLSETIK
Vægt på personen som udfører handlingen	Vægt på selve handlingen	Vægt på virkningerne af handlingen
Spørger om handlingen udspringer af den rette holdning eller det rette sindelag.	Spørger om handlingen følger eller bryder med etiske regler.	Spørger om virkningerne af handlingen er sådan som man ønsker de skal være.
Eksempel: Du skal elske din næste.	Eksempel: Du må ikke dræbe. Du skal hjælpe andre.	Eksempel: Det kan være rigtigt at dræbe en mulig massemorder for at forhindre at mange bliver dræbt.
Sindelagsetikken er meget vigtig i flere religioner og er f.eks. formuleret i kristendommens næstekærlighedsbud. (Indenfor visse retninger av f.eks. satanismen vil idealet kunne være det totalt modsatte af næstekærlighed, nemlig ondskab.)	Det findes to hovedtyper af regeletik: - Detaljeetik (kasuistik) som har detaljerede regler for den enkelte situation. (Eks.: spiseregler i jødedommen.) - Genereletik som bare opererer med etiske hovedregler. (Eks.: den gyldne regel i humanismen.)	Det findes to hovedtyper av konsekvensetik: - Utilitarisme som lægger vægt på at virkningerne skal være bedst mulig for flest mulige.(Eks.: humanisme, marxisme) - Etisk egoisme som lægger vægt på at handlingen skal føre til bedst mulig resultat for en selv.(Eks.: visse former for naturalisme?)