Læsevejledning til eksamen
Generelle råd
Forberedelseslokalet
Eksaminationen
Tilbage til eksamenssiden
Sørg for at have læst baggrundslitteraturen før du kommer til selve teksten. Den er især vigtig til de gamle tekster og de små tekster, som kun repræsenterer et udpluk af den pågældende filosofs tanker.
Læs teksterne emneopdelte, dvs. du skal hele tiden være klar over hvilket emne du er inde i, og hvilken plads den pågældende tekst indtager i emnet. Når du er færdig med en tekst, så prøv om du kan trække forbindelseslinier til en eller flere af de andre tekster indenfor emnet (også gerne uden for emnet).
Sørg også for at være orienteret om hovedtankerne i de tekster, vi ikke opgiver. Disse tekster er gode at perspektivere med.
Læs alene, men vær gerne to til at "høre" hinanden !
Begynd i god tid; du kan ikke læse filosofi-pensum op på to dage !
Når du går ind til forberedelse har du trukket et spørgsmål og fået et tekstuddrag af mig. Du har dine notater, velordnede efter tekster og emne, og du har dine egen tekster med, så du hurtigt kan se understregninger af vigtige passager. Skulle det sidste glippe, er der et sæt primærtekster og hele baggrundslitteraturen i lokalet.Du har godt 20 min. til forberedelse - brug dem med omtanke: Læs tekstuddraget igennem, og hæft dig ved hvad spørgsmålet går ud på. Gå nu uddraget igennem afsnit for afsnit, sætning for sætning, og notér på papiret, hvad du vil sige og trække frem. Lad være med at strege under på må og få - streg kun det under, som du vil fremhæve og ev.t. citere og fortolke. Husk at tekstlæsningen er central i faget. Til eksamen vil enhver censor lægge vægt på, at man har læst sit tekstuddrag opmærksomt.
Du skal også nå at notere dine ideer til perspektivering ned (de ideer kan du få efterhånden !). Notér nogle stikord ned, så du kan huske hvad ideen gik ud på - det er så ærgeligt at vide, at ideen er god, men hvad gik den ud på ?
Rustet til tænderne går du nu til eksamenslokalet !! Hvis du har overlevet indtil nu, er der også gode chancer for, at du også overlever det, som kommer nu:Start selv ! og gå frem efter din plan ! Kun hvis du roder utilgiveligt i løbet af de første 5 min. griber jeg ind. Hvis jeg ikke siger noget, er det gode tegn. Men i løbet af eksaminationen vil jeg komme ind med spørgsmål. Det kan være, jeg griber tilbage for at få et eller andet uddybet, eller jeg prøver at få dig til at perspektiver noget. Til slut i eksaminationen vil du muligvis føle, at jeg stiller alt for svære spørgsmål, men det er fordi jeg - i din interesse - giver dig udfordringer. Du får jo ikke meget for at svare på lette og uskyldige spørgsmål !
Normalt vil en eksamination forløbe således: først din tekstfortolkning (ca. 7-10 min.), derpå ev.t. din perspektivering, der kan vare resten af tiden, men hvor jeg kan komme ind og spørge. Den mest almindelige "eksamensfejl" er, at man bliver for hurtig færdig med teksten. Sørg derfor for at gå i detaljer og brug gerne citater til at klargøre, hvad du mener.
Husk, at under eksaminationen er jeg din ven. Jeg er på din side, idet det er min opgave at få dig til at yde en så god præstation som muligt, så du kan få den karakter du fortjener. Jeg er ikke ude på at slagte dig med lede spørgsmål; men jeg stiller spørgsmål for at give dig mulighed for at vise hvad du kan og ved.
Censorer er forskellige; nogle snakker med, andre gør ikke. Hvis censor ser sur ud, er det ikke din skyld. Husk at censor ikke kender dig, og derfor ikke har "fordomme" hverken i positiv eller negativ retning. Den karakter han/hun giver er alene udtryk for din faglige præstation ved eksamen. Dit daglige niveau (som censor ikke kender) spiller ikke ind. Husk også at censorer skal skrive ned under eksaminationen - både skidt og kanel - man kan sige, at censor skal kunne referere alt, hvad som er blevet sagt, og det er således ikke lutter negative ting, som han/hun skriver. Prøv at lade være med at fokusere på det.
Held og lykke !!