marxelev

Filosofi 9-11-00
Opgave til Marx/Engels: Det kommunistiske manifest
fra Knud Michelsen: Politisk Filosofi - introduktioner og tekster. Gyldendal 1999

Skriv en sammenhængende argumenterende tekst udfra hovedtemaet:

Forskellen mellem det borgerlige samfund og det kommunistiske samfund

Du bør inddrage begreber som:

Kapital, løn arbejde, klassekamp, ejendomsret, udbytning (udnyttelse), historisk udvikling, bevidsthedsformer……

1. Nicolai, Camilla og Frederik
Forskellen mellem det borgerlige og det kommunistiske samfund kommer bl.a. til udtryk ved kapitalen og ejendomsretten. I det borgerlige samfund ejes kapitalen og ejendomsretten af en ganske lille ’elite’ i samfundet, hvorimod man i det kommunistiske samfund vælger at afskaffe den borgerlige ejendomsret og dermed de besiddendes ret til at udbytte de ubesiddende, kort sagt: man vælger at afskaffe klassesamfundet.
Historisk set har klassesamfundet eksisteret lige siden oldtidens slavesamfund, der udviklede sig til det feudale samfund, hvilket igen mundede ud i det borgerlige samfund. Roden til udviklingen har altid været fæstet i slave/bonde/arbejderklassen, fordi denne klasse er grundlaget for produktionen. Men da den herskende klasse (på uretmæssig vis) tilegner sig produktionen, er det hovedsagelig her ideerne udklækkes. I det kommunistiske samfund findes der ingen herskende klasse, da der kun er en eneste klasse, der både producerer og ejer, dvs. at også ideerne vil komme herfra.
Det er altså den borgerlige historiske udviklingskæde der søges ændret, idet man ikke bare ønsker at flytte magten over produktionsmidler, kapital osv. fra en klasse til en anden, som det er sket så mange gange før i historien; men helt at afskaffe klasserne og dermed gøre produktionsmidler og kapital til hvermandseje.
For at forstå det retfærdige i denne omfordeling, må man se på bevidsthedsformerne. Efter den borgerlige bevidsthedsform, virker det enormt retfærdigt at de besiddende bliver ved med at besidde; men da de besiddende kun udgør en lille del af befolkningen kan dette diskuteres. Efter den kommunistiske bevidsthedsform, kommer mange til at eje mere på bekostning af få.

2. Maria og Sabine
Alle ejendomsforhold er underkastet en historisk udvikling, og forandres derfor hele tiden. F.eks. afskaffede den franske revolution det feudale ejendomsforhold, til fordel for det borgerlige.
De øverste i det borgerlige kapitalistiske samfund, mener at deres form for ejendomsret er den eneste rigtige, da deres normer og værdier siger det, det er den eviggyldige sandhed.
Marx derimod mener at når arbejdernes forhold forandres, ved at de får del i overskuddet, så skal ejendomsretten også forandres. Han mener at når tingene i bunden (basis) er blevet forandret, sker forandringerne også i toppen (overbygningen).
Hoved idéen i det kommunistiske samfund er ikke at afskaffe ejendommen i det hele taget, men at afskaffe den borgerlige form for ejendom. Det vil de, fordi de borgerlige tilegner sig ejendom, ved at udnytte andre. Den ejendom som folk ejer nu og mener at de har tjent til, er altså kun deres fordi de har udnyttet arbejderne.
At være kapitalist er ikke en personlig magt, men en magt til hele samfundet. Når samfundet ejer ejendommen er der ingen klassekampe.
Løn arbejde skaber kapital, som skaber ejendom, som udbytter løn arbejderne. Væksten i produktionen er betinget af at der er nogle, som bliver udnyttet.
Mange mener at kommunismen er en revolution for hele samfundet, men Marx mener bare at det er en naturlig udvikling af samfundet.

3. Sanel og Christian.
Det borgerlige samfund bygger på individets vilje, og det kommunistiske på fællesskabet, altså samfundets bedste.
Borgerlige mennesker siger at forandring er dårligt.
Kommunismen:
Kommunismen går ud på forandring.
Kapitalen benyttes til at udbytte arbejderklassen, der ved deres flid og driftighed skaber merværdi og dermed forøger kapitalen.
Kapitalens koncentration og centralisering medfører en skærpelse af klassemodsætningerne idet produktionsprocessen antager kollektiv karakter således, at den private tilegnelse af kapital bliver uforsonlig mod arbejderklassens og befolkningsflertallets behov, hvorefter klassekampen afløser den kapitalistiske produktionsmåde med en socialistisk produktionsmåde og en retfærdig fordelingspolitik, ved at gøre kapitalen til fælleseje.
Kommunisternes ideologi er baseret på at arbejdende hovedsageligt skal hjælpes, for dermed at udligne klasseforskellen.
I det kommunistiske samfund er det ikke privat ejendom, men fælles ejendom, dermed bliver den personlige ejendom ophævet og gjort til offentlig.
Kommunisterne bebrejdes for at ville afskaffe fædreland og nationalitet. Marx siger til dette; at arbejderne ikke har noget fædreland, og derfor ikke kan miste det.
På grund af private ejendomme og ikke fælles, vil der være en intens klassekamp. Først når der ingen klasseforskel er, kan vi enes med nuværende fjender.

4. Tanja, Anja, Tina, Lisa

Ifølge kommunisternes opfattelse dominerer nutiden over fortiden i deres politiske overbevisning, mens det omvendte er tilfældet for de borgerlige.
De borgerlige siger at kommunisterne vil afskaffe privatejendommen, hvilket ikke er korrekt, da kommunisterne mener at det er den samfundsmæssige udvikling der er årsag til afskaffelsen af den form for ejendom. Kommunisterne har problemer med borgernes opfattelse af begrebet privatejendommen: idet de borgerlige kun kan erhverve sig privatejendom gennem udnyttelse af andre, og at den kun er mulig, fordi 9/10 af befolkningen ingen mulighed har for at erhverve sig ejendom.
Marx mener at kapitalen ikke er en individuel magt men en samfundsmæssig magt, der kun virker ved medlemmernes fælles aktivitet. For borgerne er kapitalen selvstændig og personlig, hvorimod arbejderfolket er uselvstændige og upersonlige. For de borgerlige er den personlig ejendom kun gældende så længe arbejdet i form af kapital osv. kan omsættes til social magt.
Alting ændres på grund af historiske begivenheder, men bl.a. filosofien overlever altid, men religionen og tankegangen om det eviggyldige ændres.

5. Birgitte Hansen

Det kommunistiske samfund vil have afskaffet den borgerlige form for ejendomsret.
I det borgerlig-kapitalistiske samfund, er der nogle der har magten og så er der nogle, der er deres ”slaver”.
Der er nogen der ejer en fabrik, og så er der nogen der er ansat på denne fabrik.
Lønarbejderne tjener kun lige så de kan overleve, og overskuddet går til ejeren.
Ejeren bruger så overskuddet til at udbygge fabrikken, så der kan komme mere overskud, som de så kan putte i lommen.
På denne måde er det lønarbejderne, der bliver udnyttet (udbytning), så ejerne kan få mere kapital.
Det er denne form for ejendomsret kommunisterne vil have afskaffet.
Alle ejendomsforhold har ustandseligt skiftet, de har været underkastet en stadig historisk udvikling.
Kommunisternes grundsætninger er kun udtryk for de faktiske forhold, der knytter sig til en eksisterende klassekamp, til en historisk bevægelse der forgår lige for øjnene af os.

6. Peter, Mette, Julie og Rikke
Forskellen mellem det borgerlige samfund, og det kommunistiske samfund, er at i det borgerlige samfund ligger kapitalen og ejendomsretten, hos de rige. På grund af det sker der en automatisk udbytning/udnyttelse af lønarbejderne.
I det kommunistiske samfund er det ophobende arbejde et middel til at gøre lønarbejdernes tilværelse bedre, større og rigere, set ud fra et materialistisk syn.
I det borgerlige samfund, er den historiske udvikling grundlagt på religiøse, moralske, filosofiske, politiske og retslige ideer, som ændres med historien, men religion, moral, filosofi og ret vil alligevel bestå, men med kommunismens indførelse, afskaffes de evige sandheder, og giver dem i stedet nye bevidsthedsformer.
Disse bevidsthedsformer, kan kun opløses helt når klassemodsætningerne er forsvundne.

7. Mads

Målet for Marx er at skabe et klasseløst samfund. Dette mål bygger på den historiske observation at samfundet altid har været opbygget efter kransekagemodellen hvor toppen af kagen har været bestemmende og stadig er bestemmende over de nedre lag, det være sig med hensyn til etik, moral, religion, trends osv. Med opløsningen af klassesamfundet, vil de sociale forskelle udlignes og alle vil blive lige.
Det der hovedsageligt skiller klasserne er ejendomsretten. Den der har ejendom* har magt. Og siden det altid kun har været en lille del af befolkningen der har ejendom har magten altid været ulig fordelt. Derfor må afskaffelse af den private ejendomsret være et must og i stedet erstattes af offentlige boliger hvor alle har mulighed for at bo og ingen får mere end andre. Her indvender borgerskabet at ejendomsretten er symbolet på personlig frihed og selvstændighed, i det ejendommen er et produkt af ens møje og slid. Til dette indvender Marx for det første at den borgerlige definition på frihed er lig, fri handel, det fri køb og det fri salg. Proletaren deler ikke denne ”frihed” da muligheden for hans deltagelse i ovenstående ikke eksisterer. Ydermere siger Marx, at ejendommen hviler på modsætningen mellem kapital og løn arbejde. Her mener han for det første, at de små boliger arbejderne måtte have til stadighed bliver revet ned til fordel for industrien og for det andet at det er proletarens arbejde der danner basis for borgerens bolig. Marx påpeger, at i det borgerlige samfund er arbejderens slid kun et middel til forøgelse af produktion og kapital, mens proletarens slid i det kommunistiske samfund er et middel til opnåelse af en højere levestandard.
Borgerskabet indvender, at ophævelsen af klassedannelsen er ensbetydende med ophævelse af al dannelse overhovedet. Her siger Marx for det første at det for de flestes vedkommende kun betyder afskaffelse af uddannelsen til at blive en maskine. Og for det andet kan han ikke diskutere med disse fordi deres tanker er et produkt af den borgerlig-kapitalistiske tankegang. Marx mener at den åndelige produktion skifter i takt med den materielle produktion. Derfor er det kun den herskende klasses ideer der kommer til udtryk i en hver given tidsalder. Derfor må det være proletarens skyld at borgerskabet overhovedet kan tillade sig at tænke, fordi det er arbejderen der er basis for selve produktionen. Hvis man ingen arbejdere havde skulle alle koncentrere sig om at skaffe mad og man ville ende i en jæger-samler tilstand. Det er dette Marx mener når han siger at udviklingen kommer nedefra og op. Ideernes udvikling kan sammenfattes i Hegels Tese antitese teori.
Borgerskabet snakker om ideer der revolutionere et helt samfund. Dette mener Marx ikke skyldes ideerne men ændringer i samfundet. Fx er opløsningen af gamle ideer en følge af opløsningen af de gamle livsvilkår. Da den gamle verdensorden gik under blev de gamle religioner udvisket til fordel for kristendommen. Det samme skete da kristendommen måtte bukke under til fordel for oplysningstiden. Dette skete samtidig med Borgerskabets oprør mod det Feudale samfund og dets kristne dogmer. Tanker om frihed til at tænke og tro, er blot et udspring af den fri konkurrence der hersker på det åndelige område. Her siger borgerskabet at selvom det forholder sig sådan at ideerne er et produkt af den materielle ændring der er sket op gennem historien eksisterer de dog stadig. Men kommunismen vil afskaffe religion, moral o. lign og i stedet give dem nye former, derfor er Kommunismen i modstrid med sin egen historiske udvikling. Til dette siger Marx at samfundets historie altid har bærret præg af klassemodsætninger. Ligegyldigt hvilken periode man snakker om har der altid været en del af samfundet der har udnyttet den anden. Det er derfor intet under at disse begreber og universelle sandheder har overlevet, fordi de har et fælles grundlag (stammer fra overklassen) og derfor bevæger sig i fælles retninger. Disse dogmer kan kun opløses og nye ideer opstå hvis en total opløsning af klassesamfundet finder sted. Det borgerlige samfund er bag efter fordi dens ideer altid er lidt forældede og beror på tidligere ideer (tese antitese) mens det kommunistiske samfund er nutidigt fordi det opløser al tradition og skaber noget helt nyt.
Sluttelig bør det nævnes at Marx er et offer for sin egen historiske udviklingsfilosofi. Hans tanker om afskaffelse af den private ejendom bygger på at næsten ingen proletarer på hans tid havde egen bolig. I dag forholder det sig derimod sådan at langt de fleste mennesker ( i det meste af den vestlige verden) har privat ejendom, og dem der er foruden snildt har råd til lejeboliger. Denne udvikling er imidlertid ikke sket ved afskaffelse af den private ejendomsret, men er et produkt af den til stadig stigende udvikling indenfor de forskellige sektorer i samfundet og dermed en højnelse af levestandarden. Ydermere er de sociale forskelle blevet stærkt formindsket. Fx eksisterer arbejderklassen ikke længere (I Danmark). I dag dømmer man folks klasse på deres indkomst, ikke på deres job. Der er altså sket det at Marx er blevet forældet, i hvert fald når det gælder om hans syn på ejendomsretten.
---------------------------------------------------------------------------------------------------

* Ejendom = kapital (penge)