Filosofi
9-11-00
fra Knud Michelsen: Politisk Filosofi - introduktioner og tekster. Gyldendal
1999
Forskellen
mellem det borgerlige samfund og det kommunistiske samfund
Du
bør inddrage begreber som:
Kapital,
løn arbejde, klassekamp, ejendomsret, udbytning (udnyttelse), historisk
udvikling, bevidsthedsformer……
1. Nicolai, Camilla og Frederik
De øverste i det borgerlige
kapitalistiske samfund, mener at deres form for ejendomsret er den eneste
rigtige, da deres normer og værdier siger det, det er den eviggyldige sandhed.
Marx derimod mener at når arbejdernes forhold forandres, ved at de får del i
overskuddet, så skal ejendomsretten også forandres. Han mener at når tingene
i bunden (basis) er blevet forandret, sker
forandringerne også i
toppen (overbygningen).
Hoved idéen i det kommunistiske samfund er ikke at afskaffe ejendommen i det
hele taget, men at afskaffe den borgerlige form for ejendom.
Det vil de, fordi de borgerlige tilegner sig ejendom, ved at udnytte
andre. Den ejendom som folk ejer nu og mener at de har tjent til, er altså kun
deres fordi de har udnyttet arbejderne.
At være kapitalist er ikke en personlig magt, men en magt til hele samfundet. Når
samfundet ejer ejendommen er der ingen klassekampe.
Løn arbejde skaber kapital, som skaber ejendom, som udbytter løn arbejderne. Væksten
i produktionen er betinget af at der er nogle, som bliver udnyttet.
Mange mener at kommunismen er en revolution for hele samfundet, men Marx mener
bare at det er en naturlig udvikling af samfundet.
Det
borgerlige samfund bygger på individets vilje, og det kommunistiske på fællesskabet,
altså samfundets bedste.
Borgerlige mennesker siger at forandring er dårligt.
Kommunismen:
Kommunismen
går ud på forandring.
Kapitalen benyttes til at udbytte arbejderklassen, der ved
deres flid og driftighed skaber merværdi og dermed forøger kapitalen.
Kapitalens koncentration og centralisering medfører en skærpelse af klassemodsætningerne
idet produktionsprocessen antager kollektiv karakter således, at den private
tilegnelse af kapital bliver uforsonlig mod arbejderklassens og
befolkningsflertallets behov, hvorefter klassekampen afløser den kapitalistiske
produktionsmåde med en socialistisk produktionsmåde og en retfærdig
fordelingspolitik, ved at gøre kapitalen til fælleseje.
Kommunisternes
ideologi er baseret på at arbejdende hovedsageligt skal hjælpes, for dermed at
udligne klasseforskellen.
I det kommunistiske samfund er det ikke privat ejendom, men fælles ejendom,
dermed bliver den personlige ejendom ophævet og gjort til offentlig.
Kommunisterne bebrejdes for at ville afskaffe fædreland og nationalitet. Marx
siger til dette; at arbejderne ikke har noget fædreland, og derfor ikke kan
miste det.
På grund af
private ejendomme og ikke fælles, vil der være en intens klassekamp. Først når
der ingen klasseforskel er, kan vi enes med nuværende fjender.
Ifølge kommunisternes opfattelse dominerer nutiden
over fortiden i deres politiske overbevisning, mens det omvendte er tilfældet
for de borgerlige.
De borgerlige siger at kommunisterne vil afskaffe privatejendommen, hvilket ikke
er korrekt, da kommunisterne mener at det er den samfundsmæssige udvikling der
er årsag til afskaffelsen af den form for ejendom. Kommunisterne har problemer
med borgernes opfattelse af begrebet privatejendommen:
idet de borgerlige kun kan erhverve sig privatejendom gennem udnyttelse af
andre, og at den kun er mulig, fordi 9/10 af befolkningen ingen mulighed har for
at erhverve sig ejendom.
Marx mener at kapitalen ikke er en
individuel magt men en samfundsmæssig magt, der kun virker ved medlemmernes fælles
aktivitet. For borgerne er
kapitalen selvstændig og personlig, hvorimod arbejderfolket er uselvstændige
og upersonlige. For de borgerlige er den personlig ejendom kun gældende så længe
arbejdet i form af kapital osv. kan omsættes til social magt.
Alting ændres på grund af historiske begivenheder, men bl.a. filosofien
overlever altid, men religionen og tankegangen om det eviggyldige ændres.
I det borgerlig-kapitalistiske samfund, er der nogle der har magten og så er
der nogle, der er deres ”slaver”.
Der er nogen der ejer en fabrik, og så er der nogen der er ansat på denne
fabrik.
Lønarbejderne tjener kun lige så de kan overleve, og overskuddet går til
ejeren.
Ejeren bruger så overskuddet til at udbygge fabrikken, så der kan komme mere
overskud, som de så kan putte i lommen.
På denne måde er det lønarbejderne, der bliver udnyttet (udbytning), så
ejerne kan få mere kapital.
Det er denne form for ejendomsret kommunisterne vil have afskaffet.
Alle ejendomsforhold har ustandseligt skiftet, de har været underkastet en
stadig historisk udvikling.
Kommunisternes grundsætninger er kun udtryk for de
faktiske forhold, der knytter sig til en eksisterende klassekamp, til en
historisk bevægelse der forgår lige for øjnene af os.
Forskellen mellem det borgerlige samfund, og det
kommunistiske samfund, er at i det borgerlige samfund ligger kapitalen og
ejendomsretten, hos de rige. På grund af det sker der en automatisk
udbytning/udnyttelse af lønarbejderne.
I det kommunistiske samfund er det ophobende arbejde et middel til at gøre lønarbejdernes
tilværelse bedre, større og rigere, set ud fra et materialistisk syn.
I det borgerlige samfund, er den historiske udvikling grundlagt på religiøse,
moralske, filosofiske, politiske og retslige ideer, som ændres med historien,
men religion, moral, filosofi og ret vil alligevel bestå, men med kommunismens
indførelse, afskaffes de evige sandheder, og giver dem i stedet nye
bevidsthedsformer.
Disse bevidsthedsformer, kan kun opløses helt når
klassemodsætningerne er forsvundne.
Det der hovedsageligt skiller klasserne er ejendomsretten. Den der har ejendom*
har magt. Og siden det altid kun har været en lille del af befolkningen der har
ejendom har magten altid været ulig fordelt. Derfor må afskaffelse af den
private ejendomsret være et must og i stedet erstattes af offentlige boliger
hvor alle har mulighed for at bo og ingen får mere end andre. Her indvender
borgerskabet at ejendomsretten er symbolet på personlig frihed og selvstændighed,
i det ejendommen er et produkt af ens møje og slid. Til dette indvender Marx
for det første at den borgerlige definition på frihed er lig, fri handel, det
fri køb og det fri salg. Proletaren deler ikke denne ”frihed” da muligheden
for hans deltagelse i ovenstående ikke eksisterer. Ydermere siger Marx, at
ejendommen hviler på modsætningen mellem kapital og løn arbejde. Her mener
han for det første, at de små boliger arbejderne måtte have til stadighed
bliver revet ned til fordel for industrien og for det andet at
det er proletarens arbejde der danner basis for borgerens bolig. Marx påpeger,
at i det borgerlige samfund er arbejderens slid kun et middel til forøgelse af
produktion og kapital, mens proletarens slid i det kommunistiske samfund er
et middel til opnåelse af en højere levestandard.
Borgerskabet indvender, at ophævelsen af klassedannelsen er ensbetydende
med ophævelse af al dannelse overhovedet. Her siger Marx for det første at det
for de flestes vedkommende kun betyder afskaffelse af uddannelsen til at blive
en maskine. Og for det andet kan han ikke diskutere med disse fordi deres tanker
er et produkt af den borgerlig-kapitalistiske tankegang. Marx mener at den åndelige
produktion skifter i takt med den materielle produktion. Derfor er det kun den
herskende klasses ideer der kommer til udtryk i en hver given tidsalder. Derfor
må det være proletarens skyld at borgerskabet overhovedet kan tillade sig at tænke,
fordi det er arbejderen der er basis for selve produktionen. Hvis man ingen
arbejdere havde skulle alle koncentrere sig om at skaffe mad og man ville ende i
en jæger-samler tilstand. Det er dette Marx mener når han siger at udviklingen
kommer nedefra og op. Ideernes udvikling kan sammenfattes i Hegels Tese antitese
teori.
Borgerskabet snakker om ideer der revolutionere et helt samfund. Dette mener
Marx ikke skyldes ideerne men ændringer i samfundet. Fx er opløsningen af
gamle ideer en følge af opløsningen af de gamle livsvilkår. Da den gamle
verdensorden gik under blev de gamle religioner udvisket til fordel for
kristendommen. Det samme skete da kristendommen
måtte bukke under til fordel for
oplysningstiden. Dette skete samtidig med Borgerskabets oprør mod det Feudale
samfund og dets kristne dogmer. Tanker om frihed til at tænke og tro, er blot
et udspring af den fri konkurrence der hersker på det åndelige område. Her
siger borgerskabet at selvom det forholder sig sådan at ideerne er et produkt
af den materielle ændring der er sket op gennem historien eksisterer de dog
stadig. Men kommunismen vil afskaffe religion, moral o. lign og i stedet give
dem nye former, derfor er Kommunismen i modstrid med sin egen historiske
udvikling. Til dette siger Marx at samfundets historie altid har bærret præg
af klassemodsætninger. Ligegyldigt hvilken periode man snakker om har der altid
været en del af samfundet der har udnyttet den anden. Det er derfor intet under
at disse begreber og universelle sandheder har overlevet, fordi de har et fælles
grundlag (stammer fra overklassen) og derfor bevæger sig i fælles retninger.
Disse dogmer kan kun opløses og nye ideer opstå hvis en total opløsning af
klassesamfundet finder sted. Det borgerlige samfund er bag efter fordi dens
ideer altid er lidt forældede og beror på tidligere ideer (tese antitese) mens
det kommunistiske samfund er nutidigt fordi det opløser al tradition og skaber
noget helt nyt.
Sluttelig bør det nævnes at Marx er et offer for sin egen historiske
udviklingsfilosofi. Hans tanker om afskaffelse af den private ejendom bygger på
at næsten ingen proletarer på hans tid havde egen bolig. I dag forholder det
sig derimod sådan at langt de fleste mennesker ( i det meste af den vestlige
verden) har privat ejendom, og dem der er foruden snildt har råd til
lejeboliger. Denne udvikling er imidlertid ikke sket ved afskaffelse af den
private ejendomsret, men er et produkt af den til stadig stigende udvikling
indenfor de forskellige sektorer i samfundet og dermed en højnelse af
levestandarden. Ydermere er de sociale forskelle blevet stærkt formindsket. Fx
eksisterer arbejderklassen ikke længere (I Danmark). I dag dømmer man folks
klasse på deres indkomst, ikke på deres job. Der er altså sket det at Marx er
blevet forældet, i hvert fald når det gælder om hans syn på ejendomsretten.
---------------------------------------------------------------------------------------------------
* Ejendom
= kapital (penge)