DEN FILOSOFISKE DÅSEÅBNER - OM TEKSTLÆSNING I FILOSOFI
PRÆSENTATION AF TEKSTEN
Faktuelle oplysninger fx. Platon (gr. filosof) 428/27-348/47 f.vt. Grundlægger af Akademiet i Athen ca. 380 (Europas første universitet). Teksten er et uddrag fra dialogen Faidon ca. 360 f.vt.
EMNE/PROBLEM/SPØRGSMÅL
Hvad handler teksten om ? Prøv at formulere hvilket spørgsmål eller problem filosoffen behandler. Fx hvad er retfærdighed ? Er sjælen udødelig ?
NB ! I filosofiske tekster kan der ofte være tale om flere problemer i samme tekst.
PÅSTAND/TESE/MENING (argumentationsteoretisk er dette konklusionen)
Her gør man sig klart hvad filosoffens standpunkt er, og hvilket synspunkt han forsvarer. Dette finder man ofte i starten eller i slutningen af teksten, som konklusionen. Fx "et sandhedssøgende menneske bør stræbe efter døden"
ARGUMENTATION/BEGRUNDELSE (argumentationsteoretisk er dette præmisserne)
Her finder man de begrundelser som filosoffen underbygger sin
påstand med. Fx
a) "Først i døden er man befriet fuldstændig fra legemets
(sansernes) forstyrrelse, som forhindrer sand
erkendelse"
b) "Sand erkendelse fås kun ved at betragte tingene med
sjælen alene"
KRITIK OG PERSPEKTIVERING
Der stilles spørgsmål ved argumentationens holdbarhed
bygger den på forkerte præmisser eller mangler der præmisser ?
Kritik/Vurdering: Kan vi sympatisere med synspunkterne og
hvad er konsekvensen af disse ?
Fx Platon (Sokrates) forudsætter at vi består af både sjæl og
legeme
eller: Dualisme med hensyn til sjæl og legeme har vidtrækkende
konsekvenser for synet på naturen, arbejde, forhold mellem mænd
og kvinder
Perspektivering: Teksten sættes i relation til filosoffens øvrige tekster/opfattelser, til "tiden"/perioden og til lignende eller modsat filosofi.
Fx Platons forestilling om sjæl/legeme skal ses i lyset af
orfismens grundidé om kroppen som sjælens fængsel (soma-sema
tanken) og tidens mytologiske forestillinger.
Descartes har en lignende skillelinie mellem sjæl og legeme, den
adskiller sig dog ved at
Nietzsche siger, at fra og med Platon starter den fornægtelse af
verden/livet, som kendetegner den vestlige kultur