Eksempel på eksamenstekst i Det gamle testamente 5. Mosebog 16,1 - 17

1. Gør rede for tekstens indhold

2. Hvad er formålet med de israelitiske fester?

3. Hvilke andre elementer i israelitisk/jødisk religion kan man nævne?

5. Mosebog, kapitel 16

v1 Giv agt på måneden abib, og hold påske for Herren din Gud; for i måneden abib førte Herren din Gud dig ud af Egypten om natten. v2 Du skal slagte påskeofferdyret, får eller okse, for Herren din Gud på det sted, Herren udvælger til bolig for sit navn. v3 Du må ikke spise syrnet brød til; i syv dage skal du spise usyrede brød, trængselsbrød, for i al hast drog du ud af Egypten. Så længe du lever, skal du huske på den dag, du drog ud af Egypten. v4 I syv dage må der inden for dine enemærker ikke findes surdej, og intet af det kød, du slagter om aftenen den første dag, må ligge natten over.
v5 Du må ikke slagte påskelammet hjemme i nogen af dine byer, som Herren din Gud giver dig. v6 Kun på det sted, Herren din Gud udvælger til bolig for sit navn, må du slagte påskelammet, om aftenen, ved solnedgang, det tidspunkt da du drog ud af Egypten. v7 Du skal koge det og spise det på det sted, Herren din Gud udvælger, og om morgenen skal du begive dig hjem.
v8 I seks dage skal du spise usyrede brød; på den syvende dag skal der være festforsamling for Herren din Gud; da må du ikke udføre noget arbejde.
v9 Du skal tælle syv uger frem; fra det øjeblik du sætter seglen til kornet, skal du begynde at tælle syv uger. v10 Så skal du fejre ugefesten for Herren din Gud med så mange frivilligofre, som du kan give, alt efter hvad Herren din Gud har velsignet dig med. v11 Du skal glæde dig for Herren din Guds ansigt sammen med din søn og datter, din træl og trælkvinde, og sammen med levitterne, som bor i dine byer, og sammen med de fremmede, de faderløse og enkerne hos dig, på det sted, Herren din Gud udvælger til bolig for sit navn. v12 Husk, at du selv var træl i Egypten, og følg omhyggeligt disse love!
v13 Løvhyttefesten skal du fejre i syv dage, når du bringer udbyttet fra din tærskeplads og fra din vinperse i hus. v14 Du skal glæde dig under festen sammen med din søn og datter, din træl og trælkvinde, og sammen med levitterne og med de fremmede, de faderløse og enkerne, som bor i dine byer. v15 I syv dage skal du fejre festen for Herren din Gud på det sted, Herren udvælger. For Herren din Gud vil velsigne dig med hele din afgrøde og i al din gerning; derfor skal du være glad. 

Tekstgennemgangen er lavet af Paul Jørgensen:

Disposition

Jeg vil først give min disposition. Før jeg besvarer de tre spørgsmål, vil jeg sige lidt om den historiske ramme, som teksten hører hjemme i, og i tilknytning til spm. 3 vil jeg komme ind på Moseloven i almindelighed og på Israels konger.

Om den historiske baggrund

Teksten lægger selv op til at se tingene historisk, den nævner nemlig hele 4 gange udgangen af Ægypten, En gang i v. 1, to gange i v. 3 og en gang i v. 12. Vi har i undervisningen flere gange talt om den begivenhed, og vi har set, at den bruges til at begrunde et særligt forhold mellem Israels folk og dets gud Jahve.
Det historiske, som her er interessant, er at israelitterne tilsyneladende engang har været ørkennomader, og at de på et eller andet tidspunkt er vandret ind i det nuværende Palæstina, hvor de har overtaget en agerbrugskultur. Det har bl.a. medført, at det i vore tekster er et gennemgående træk, at der er en konflikt mellem forskellige former for gudsdyrkelse. Der er nogle agerbrugsguder som Baal og Astrate, det er afguderne. Den rigtige er den fra ørkenen medbragte gud med navnet Jahve.

Gudsdyrkelse - ofringer

Måden at dyrke guder på i Oldtiden var ofte med passende ofringer, i teksten nævnes får og okser som nødvendige offergaver. Og netop denne tekst giver nogle af de regler, som gælder for ofring. At det er en offertekst fremgår af tre steder: I v. 2 bruges direkte ordet "påskeoffer", som altså er de slagtede dyr. I v. 10 tales der om "frivilligofre", og i v. 16 læser vi: "Tomhændet må ingen se Herrens ansigt". Det frivillige i v. 10 skal måske tages med et forbehold!

Inddeling - tekstens indhold

Inddelingen af teksten får vi foræret i v. 16: "Tre gange om året skal alle mænd ... se Guds ansigt". Og de treanledninger er påsken i v. 1 - 8, ugefesten i v. 9 - 12 og løvhyttefesten i v. 13 - 16.

Påskefesten har hele tre begrundelser. Den første og den som dominerer i hele teksten er, at udgangen af Ægypten skal fejres. Det andet som nævnes er at der skal slagtes får og okser. De nærmere regler omtales ikke her, men andetsteds får vi at vide, at det er det første fødte af handyrene. Det er almindeligt i mange andre religioner, at det første er det vigtigste, det repræsenterer helheden , og vi kan bruge reglen om "delen er lig helheden"

For det tredje nævnes "usyret brød". Usyret brød er brød bagt af dej, som ikke er hævet ved surdej eller gær. Her ved vi fra undervisningen, at det er den nye høst af byg, der fejres, og at man ved at bage usyret brød, bagt af det første fra den nye høst opnår to ting. For det første at guden får sit ved at få det første, og for det andet at gammel mana ikke føres fra det ene høstår til det næste (forbud mod manablanding).

Der er en vigtig detalje i v. 6, nemlig at dyrene skal slagtes i Herrens bolig, dvs. i templet. Det hænger muligvis sammen med den velkendte jødiske frygt for at komme til at gøre noget, der kan opfattes som dyrkelse af fremmede guder, hvad man kunne komme til at gøre ved at ofre på uautoriserede steder.

Ugefesten begrundes ikke nærmere, med det er kornhøstens afslutning efter hvedehøsten, der skal fejres. Det er i øvrigt sjovt at se, hvor omhyggeligt alle deltagende befolkningsgrupper opregnes både i v. 11 og 14. , og det ikke kun er "alle mænd".

"Ugefesten" svarer i øvrigt til pinsen.

Løvhyttefesten er fest for vinhøsten, jvf. "vinpersen" i v. 13. Denne fest falder i september/oktober, hvor de to kornhøstfester falder i april/, da "abib" omtrent svarer til april.

Festernes formål

Om festernes formål kan man sige, at det er påfaldende at se, at det forordnes i både v. 11, 14 og 15 at festdeltagerne skal være glade. Det de skal glæde sig over kunne måske være det allerede nævnte, at Jahve førte folket ud af Ægypten. Det andet må være høstudbyttet, Jahves velsignelse, som nævnes i v. 10,15 og 17.

Men som nævnt opfattes høsten som tilhørende Jahve, og derfor får Jahve sit gennem ofrene.

Andre elementer

Med hensyn til andre elementer i israelitisk religion skal man ikke læse ret meget i Mosebøgerne for at opdage, at de love, der omtales i v. 12, er meget talrige. Det er heller usædvanligt, at religioner har mange regler, love og tabu. Nogle af de regler, som er særlige for jøderne er dyrkelsen af kun en gud. Det finder vi indirekte i vor tekst, når der i v. 6 tales om det sted, hvor Herrens navn skal bo. En anden jødisk regel har vi i sabbatsbuddet fra v. 8. Den israelitiske kongeideologi møder vi ikke denne tekst, men i det læste stof fra Salmernes Bog får vi indtryk af at kongen i det i det mindste i en periode har spillet en betydelig rolle i templet, som formidler mellem folket og guden. Det er et forhold, som man i kender fra andre nærorientalske lande i Oldtiden. Vi har i timerne gennemgået Sl. 72 og set, at kongen havde tre vigtige opgaver, nemlig: sikringen at en retfærdig retsorden, sikringen af frugtbarhed og sikring af et fredeligt forhold til omverdenen. Dertil har han brug for gudens hjælp.

Shalom

De tre kongelige opgaver kan man sammenfatte med det hebraiske ord "Shalom". Og det er også formålet med at overholde Moselovens regler og hermed festreglerne i denne tekst.

Afslutning - skabelse

I andre religioner kan man få det indtryk, at ofringen til guderne er forudsætningen for, at menneskene kan få de ting, som de har brug for til det daglige liv. I denne tekst kan man få det indtryk, at man her kun skal ofre efter formåen, "efter den velsignelse Herren har givet". Det er ikke nødvendigvis en forudgående betingelse, men skal efter sammenhængen læses som en efterfølgende taknemmelighedshandling. Det er som den frugtbarhed og mangfoldighed, som den første skabelsesberetning taler om i 1. Mosebog, er en forudsætning for denne tekst.

Øvrig eksamination

Punkter der kunne omtales nærmere, eller som en eksaminator kunne finde på at spørge om:

1. Fester og ofre

2. Skabelse og andre skabelsesmyter

3. Syndefald og afgudsdyrkelse

4. Buddene

5. Kongen i kulten

6. Profeterne som kritikere

7. Om GT's historie og tekst

8. GT's forhold til NT