Jesus ville gøre loven fuldkommen: At leve i kærlighed til Gud og mennesket.
Begrebet Agape dukker i denne sammenhæng naturligt
op, det betyder næstekærlighed og er nøgleordet til
antiteserne.
At ville fuldkomme loven var et radikalt skridt i forhold
til samtiden, men han uddyber det i de såkaldte
antiteser, som er en væsentlig del af Bjergprædikenen.
Jesus virkede sandsynligvis provokerende, idet han hentede
autoriteten for sit budskab i sin egen person og sendelse
med ordene: "I har hørt, at der er sagt, men jeg
siger jer!". Dermed stiller Jesus sin egen autoritet
højere end skriftens.
Her følger de 6 antiteser. De består af en tese som er
befalingen fra Moseloven og herefter følger en antitese,
hvor Jesus opfordrer til en skærpelse af kravet.
- Om vrede
Moseloven siger "Du må ikke begå
drab", men Jesus siger at du ikke engang må
blive vred på din næste, allerede tanken er ond
og i sig selv en synd.
- Om ægteskabsbrud
Loven siger "Du må ikke bryde et
ægteskab", Jesus taler om, at det er
syndigt bare at kigge på din næstes hustru,
idet det er ægteskabsbrud i hjertet! Hvad Gud
har sammenføjet skal mennesket ikke adskille.
- Om skilsmisse
Der er sagt "Den, der skiller sig fra sin
hustru, skal give hende et skilsmissebrev",
hertil siger Jesus indirekte, at der ikke er
nogen gode grunde til at blive skilt og idet man
lader sig skille, har man forvoldt sin hustru
ondt (ægteskabsbrud)
- Om at sværge
"Du må ikke sværge falsk" og "Du
skal holde hvad du har svoret Herren".
Hertil siger Jesus, at man overhovedet ikke må
sværge. I al sin enkelhed, er et ja et ja og et
nej er et nej, alt andet, "er af det
onde". En ed har nemlig ingen plads i et retskaffent menneskes liv.
- Om gengældelse
Loven taler om "Øje for øje og tand for
tand", til denne tese modsvarer Jesus de
klassiske ord, som er meget centralt for
kristendomsforståelsen: "Men slår nogen
dig på din højre kind, så vend den anden
til." Smid alt det væk der frister til
synd, selv det dyrebareste du ejer (jf. antitese 2 og 3). Det Jesus her introducerer er
en ikke-volds politik. I naturlig forlængelse
kommer næste tese/antitese:
- Om fjendekærlighed
Der er sagt: "Du skal elske din næste og
hade din fjende." Her er vi inde i kernen af
kristendommen; næstekærligheden. Jesus svarer,
at vi skal være fuldkommen ligesom faderen, han
kender nemlig ingen forskel på retfærdige og
uretfærdige, gode og onde, derfor skal vi også
elske vores fjender. Kærligheden skal være
grænseløs, Gud elsker os ikke fordi vi er
elskelige, men fordi han også er god mod det
utaknemmelige og onde.
Det Jesus gør er ikke at ophæve Moseloven, men han
radikaliserer den i lyset af det dobbelte kærlighedsbud (Matt. 22,34-40).
NT fortæller om en lovkyndig farisæer der vil teste
Jesus ved at spørge ham om det største bud i loven?
Jesus svarer, at det største bud er at elske Herren af
hele sit hjerte, men han tilføjer elegant, at der er et
bud der er ligeså stort, nemlig næstekærlighedsbuddet.
Jesus slutter af med at sige, at det er disse to bud hele
loven og profeterne hviler på.
Kærligheden til Gud skal altså omsættes i grænseløs
kærlighed til næsten og det gælder altså også vores
fjender (antitese 6). Jesus tager ikke hensyn til
menneskets mulighed for at overholde loven som jøderne
jo går meget op i. Han holder fast i det radikaliserede
retfærdighedskrav og man kan dermed sige, at han udvider
etikkens rækkevidde. Eksempler på dette kan findes i
lignelsen om den barmhjertige samaritaner (Luk.10,25-37)
og i beskrivelsen af kærligheden som lovens
fylde, hvor Jesus igen understreger, at alle budene kan
sammenfattes i et bud: "Du skal elske din næste,
som dig selv." (Rom.13,8-10).
|
