Resultat af elevevaluering i 3y

  1. Stort set alle grupper var i stand til at holde sammen, overholde tidsfrister, styre og planlægge arbejdet
  2. Alle grupper fandt relevant litteratur (primært på internettet)
  3. Problem- og konfliktløsning forløb smertefrit, idet ingen havde problemer !
  4. Læreren har primært hjulpet med litteratur, links og gode råd.
  5. Det faglige- og metodiske arbejde: En del har svaret at de havde meget at læse og derfor delte materialet imellem sig. Man har i hvertfald fået meget viden om sit eget område.
  6. Lært mest ved: litteratursøgning, læse og sætte sig ind i sit emne, udvælge det vigtigste i materialet, powerpoint. Lært mindst ved: foredrag (andres)
  7. På spørgsmålet om hvad der kunne gøres bedre svarer nogle, at de godt kunne have forberedt sig bedre til selve fremlæggelsen, at det kunne gøres mere spændende for tilhørerne. En gruppe, som har brugt videoklip ville gerne have redigeret det bedre. En enkelt person følte sin frihed til at ytre sig reduceret og at tilhørerne derfor ikke fik det fulde udbytte af foredraget. En gruppe mente at de ville have lært mere ved alm. klasseundervisning.

Lærerens kommentar

Mit indtryk er at alle har lært meget om deres eget emne og ikke så meget af de andres fremlæggelser. Det skyldes den uheldige tendens; at så snart man selv er færdig med sin eget projekt følger man ikke med i hvad den næste gruppe fremlægger ! Det kan man ikke være bekendt !
Materialekravet er i det store hele blevet overholdt, bortset fra kravet om at notere websidernes adresser ned.
Det er selvfølgelig en kunst at fange tilhørernes opmærksomhed og gøre et emne "spændende" og jeg mener at det især er lykkes for  grupperne, som har benyttet Powerpoint eller anden utraditionel fremlæggelsesform.
Der er intet at udsætte på fremlæggelsernes faglige indhold og relevans.
Nogle grupper passende sig selv fuldstændig og bad ikke om råd og det er jo positivt ! Andre skulle hjælpes i gang med at finde egnet materiale, og nogle skulle chikaneres lidt inden de kom i gang !