Hvad er etik?

Etik og moral
Etikkens opgave
At leve
Etik og politik

Etik og moral

Ordet 'etik' har sin oprindelse i to nært beslægtede græske ord: Èthos og êthos.

Ofte sammenblandes ordet etik med ordet moral, der stammer fra latin.

Som det ses ligger de to begreber moral og etik særdeles tæt op ad hinanden og det kan derfor være svært at skelne mellem dem. De synes at udsige noget om det samme, - hvad de da også gør, om end på forskelligt niveau.

Inden for etikken har man vedtaget en praktisk skelnen mellem de to begreber:

En etisk vurdering er således filosofiske overvejelser over moralske handlinger, der angiver hvorledes man bør handle i forskellige situationer. Den etiske vurdering udmøntes i et norm-sæt, en etik, der baserer sig på en given religions/ideologis/kulturs forestillinger om hvad der forstås ved 'det gode liv', samt hvilke værdier og normer der er acceptable.

Etik kan med andre ord defineres som moralens teori og moral som etikkens praksis.
 
 
Etikkens opgave

Der er mange syn på hvad etikkens rolle er, men fælles for dem er at etikken er en "levelære", altså en lære om hvilke principper man bør efterleve i sit liv.
"Mennesket er ikke en ø, men en del af fastlandet", siger et gammelt proverbe og antyder dermed at den menneskelige situation ikke er at leve alene i og for sig selv, men i et fællesskab med andre. Mennesket lever i et afhængighedsforhold til andre og i et sådant afhængighedsforhold får individets handlinger større eller mindre  konsekvens for andre, ligesom andres handlinger influerer på det enkelte individs eget liv.
K.E. Løgstrup formulerer dette forhold således:
 " Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej." ( K. E. Løgstrup: Den etiske fordring. Nordisk Forlag, 1956/1991(s.25))

Det er etikkens opgave at udmønte principper, der kan administrere dette mellemmenneskelige afhængighedsforhold på en måde så det gode liv fremmes. Det vil sige at opstille leveregler for individets handlen i forholdet til dets medmennesker.
De etiske overvejelser tager typisk udgangspunkt i en række centrale moralske fænomener såsom godt og ondt, retfærdigt og uretfærdigt, rigtigt og forkert, dyder og laster, normer og værdier, pligt og ansvar, skyld og skam, og fordømmelse og tilgivelse, samt en lang række mindre centrale og tydelige moralske fænomener som bl.a. blufærdighed, vulgaritet, humor, lunefuldhed.
Som det ses er det svært, præcist og i definitionsform, at redegøre for hvad etik er og hvori dens opgave består. Grænserne til andre fænomener er flydende.
Niels Thomassen søger med denne korte sammenfatning at give et bud på hvad etik er:
 "Skal man have en kort sammenfatning af hvad etik er, så kan man sige, at den består i at give almene og begrundede svar på spørgsmålet, hvordan bør jeg handle. Svarene skal være almene, ellers er det ikke filosofi. En livsholdning kan måske være individuel, men så rummer den ikke etik. Svarene skal være begrundede eller kunne begrundes, ellers er det heller ikke filosofi. Filosofiens intention er overalt at søge rationelle grunde."... " Den er kort og godt udfoldelse af fornuftighed, hvilken skikkelse det så end tager."
( Niels Thomassen: Etik - en introduktion. Gyldendal 1994)

Det ville være forholdsvist nemt rationelt at slutte sig til den gode handling, hvis den etiske handling altid, som Thomassen synes at hævde, kan begrundes med fornuften. Men det er et spørgsmål om dette syn dækker alle etiske handlinger.
 
At leve

Det at leve er at kæmpe for sin eksistens under givne livsvilkår. At leve er således at løse en lang række problemer som udspringer af disse  livsvilkår, det være såvel basale praktiske problemer som 'hvordan får jeg min daglige føde, tag over hovedet, tøj på kroppen osv.? - som eksistens-forbedrende problemer: 'hvordan skaber jeg mig en karriere, får opfyldt mine lyster, får et godt liv, et sundt liv, et langt liv, osv.'? Imidlertid er det også at løse heraf afledte problemer: ' hvor langt må jeg gå i opfyldelsen af mine lyster?', 'på bekostning af hvem eller hvad?', ' med hvilken ret?' osv.
Videnskaben tilbyder svar på mange af vore problemer og gives svaret ikke her og nu, så vil det blive givet i morgen. Det videnskabelige grundsyn er, at der ikke findes problemer, der ikke gives et logisk og fornuftsbaseret svar på. Med basis i fornuften og logikken vil alle problemstillinger kunne løses på et eller andet tidspunkt. Således har videnskaben med basis i fornuften og logikken på det sidste løst et af menneskets ældste spørgsmål, hvem eller hvad skabte alt? 'The Big Bang' teorien er videnskabens 'fornuftige og logiske' skabelsesmyte.
Umiddelbar skulle man så mene, at det med fornuften og logikken skulle være muligt at komme frem til et endegyldigt og éntydigt svar, - det sande og rigtige svar - på ethvert etisk problem. Så let er det imidlertid ikke.
Problemet med logik er, at hvis et svar er rigtigt/godt /sandt - kan det modsatte svar ikke samtidigt være det. Logikken kræver konvergens. De etiske svar må følgeligt logisk konvergere. Tager vi imidlertid to begreber som er 'gode og rigtige', frihed og lighed, opdager vi hurtigt at disse begreber ikke konvergerer, men rent faktisk divergerer, idet frihed begrænser lighed, ligesom lighed begrænser frihed. De to begreber er altså i modstride med hinanden.  Da logikken ikke kan give divergerende svar, kan den altså ikke begrunde værdierne frihed og lighed .
Logikken må endvidere hævde, at hvis noget er godt, må mere af det være bedre. Det må betyde at hvis frihed er godt, må ubegrænset frihed være bedst. Imidlertid vil ubegrænset frihed medføre begrænsning i ligheden og formodentlig også kaos, idet ethvert individ med fuld ret ville kunne søge sine egne drifter og lyster opfyldt - uden hensyntagen til andre - og en sådan frihed ville ikke kunne være etisk.( Se hertil endvidere E.F.Schumacher: " Vejledning for den forvirrede" Etiske problmer og ideer, red. P. Boile Nielsen & Andreas Simonsen. GAD, 1982 )
Den menneskelige situation er så kompleks, divergerende og samtidig så indbyrdes afhængig, at der ikke kan gives entydig, endegyldige svar, men svarene må modificeres og afstemmes efter hinanden. Videnskaben kan nok give svar på problemer der er underlagt naturlovene, men problemer, der er underlagt menneskelige værdier, holdninger og idealer, må ligge uden for videnskabens sfære.
Niels Thomassen hævdede at etik skulle være rationel og kunne begrundes. Men hvordan begrunder man f.eks. 'næstekærlighedsbuddet' rationelt? Det kan vel kun begrundes med et andet etisk ideal lighed, og som allerede nævnt begrænser lighed idealet frihed: Den stærke,  begavede og handlekraftige må begrænse sin livsudfoldelse af hensyn til den svage, jævnt begavede og viljeløse i lighedens navn.
Dette problem har manifesteret sig tydeligt i de senere års skoleform, hvor ligheds- og enhedsskolen er blevet hyldet som et ideal. Man har ønsket at skabe lighed i uddannelsen. Problemet var imidlertid, at det ikke var muligt at bringe de svage og jævnt begavede op på samme niveau som de stærke og godt begavede. Løsningen blev at tvinge undervisningen til at sætte særligt fokus på de svage, at bruge mere af klassernes tid på dem, at holde tempoet nede for at de svage kunne følge med. De studerende skulle være lige for enhver pris også om det så betød at alle blev lige jævnt uddannede. Gennem en ulige behandling gjorde man de unge lige - lige jævne - på bekostning af de stærke og begavede. Resultatet må siges at være at såvel lighed som frihed blev udraderet.
Der er mange værdier, som ikke synes at kunne begrundes rationelt. Hvordan begrunder man f.eks. nåde, kærlighed, respekt, hensyn, medlidenhed, indføling osv.?
Disse begreber lader sig kun begrunde i noget der ligger uden for fornuften, noget der ligger   ud over og transcenderer den menneskelige situation, - det hellige. Hvordan ellers forklare at et menneske vælger at dø for den elskede eller sin tro, sætter livet på spil for den fremmede, tilgiver det utilgivelige eller viser nåde, hvor ingen nåde er fortjent?
For at handle etisk må mennesket ofte mobilisere kræfter, ideer og holdninger, de ligger hinsides enhver fornuftsmæssig begrundelse og som følgelig kun kan finde sin begrundelse i det hellige, være det Gud, det hellige i naturen eller det hellige i individet selv.
 

Etik og politik

Ordet politik udspringer af det græske ord, polis.
Ved politik  forstås statsmandskunst: det at lede og forsvare samfundet og at administrere og stabilisere samfundet gennem anordninger og love

Begreberne etik og politik er, som begreberne 'etik og moral' tæt forbundne.
Politikkens rolle er det, med udgangspunkt i samfundets fælles holdninger og værdier, at skabe et lovsystem, der sikrer at disse holdninger og værdier efterleves - også uagtet at der ikke er fuldstændig enighed om dem. ( Således er det sådant i et demokrati, at det er flertallets holdninger og værdier, der ophæves til lov. I andre samfundsformer er det herskerens, den herskende klasses eller stammes værdier der gøres til lov).
Hvor moralen var etikkens praksis, som udtrykt af det konkrete menneske, kan man sige at
politik er etikkens praksis udtrykt i og ophævet til lov af et givet samfund.
I politik må man ofte foretage en afvejning mellem etiske idealer og samfundets praktiske behov. Politikken kommer på denne måde til at afgøre i hvilken udstrækning et samfunds etiske idealer virkeliggøres. Ofte kommer et samfund til at forbryde sig mod dets egne etiske idealer i selve forsøget på at beskytte dem: F.eks. som når et jødisk eller kristent samfund beskytter sig mod religiøs forfølgelse med våben i hånd og dermed overtræder det etiske ideal der er implicit i deres religion, nemlig det 7. Bud : " Du må ikke udgyde din næstes blod".
I vesten har mange etiske normer og love deres oprindelse i kristendommens grundværdier, nåde, barmhjertighed, medfølelse og først og fremmest næstekærlighedsbuddet og den gyldne regel.
Samfundsidealet har altid været at efterleve disse religiøse-etiske idealer. Imidlertid viser al erfaring at det er få, der er parate til at elske næsten på en sådan måde at man er parat til at beskære sit eget livsgrundlag eller livsudfoldelse for at bedre næstens situation, ligesom det er få der er parate til at handle mod andre som de ønsker andre skal handle mod dem selv. Da et samfund, hvor 'næsten' tillades at være i alvorlige vanskeligheder, let risikerer at blive destabiliseret, må der gribes ind politisk for at sikre stabilitet. Samfundet må tvinges til at udøve næstekærlighed og efterleve den gyldne regel uagtet man ikke føler en næstekærlighed eller et ansvar for 'næsten': Man tvinges ved lov til at yde et bidrag (skat) til den trængende næste og dermed har vi en sociallovgivning, endvidere tvinges man til at yde bidrag til den syge næste og vi har en sundhedslovgivning og vi tvinges til at være barmhjertige samaritanere, idet vi straffes hvis vi ikke hjælper den tilskadekomne. Således gør politikken etikken til lov.

K.E.Løgstrup har flg. kommentar til  næstekærligheden udtrykt politisk:
 " For nok kan man kun elske næsten frivilligt, men leve, som om man gjorde det, kan man udmærket tvinges til, og det må en fornuftig politik gå ud på. Gøre brug af den gyldne regel som politisk idé er med samfundsindretningen at lade folk bære sig ad, som om de elskede næsten, vel vidende at de ikke gør det." ('Etik och kristen tro': Gleerup, lund,1971 (s. 231ff))

Man kan sige at politikkens svar på samfundsmæssige etiske dilemmaer er at nedskrive etikken til en form om hvilken der kan opnås politisk konsensus. Det kan vel også hævdes, at individet har fralagt sig sit etiske ansvar for næsten ved at gøre det til et samfundsanliggende. Dermed slipper individet for den samvittighedsmæssige og etiske selvransagelse mødet med et etisk problem forårsager.
Hvor etik har med menneskets holdninger, værdier og samvittighed at gøre, har politik med reguleringen af det enkelte menneskes og samfundets handlen at gøre. Men forud for lovgivningen går altid de etiske overvejelser.
Hvor overskridelser af etikken straffes af samvittigheden, straffes overskridelser af de politisk vedtagne normer af loven.