| Bekendtgørelser | Religionerne | Forside |
| Undervisningsforløb | Nyreligiøsitet | Internet ressourcer |
| Eksamen | Etik og filosofi |
"Shemah
Israel" Hør, Israel!
Herren er vor Gud Herren er én.
Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og
med hele dit sind og af al din evne. Disse ting som jeg giver dig
besked om i dag, skal du tage dig til hjerte. Du skal indprente
dine børn dem og tale om dem når du sidder i dit hus, og når
du går på vejen, og når du lægger dig og når du står op. Du
skal binde dem som et tegn på din hånd, og de skal være som et
pandebind mellem dine øjne. Du skal skrive dem på dit hus'
dørstolper og på dine porte. Sådan
vil det være, dersom I nøje lytter til mine bud, som jeg i dag
har givet jer besked om: At elske Herren jeres Gud af hele jeres
hjerte og med hele jeres sind. Så vil jeg give jeres land vand i
rette tid, tidlig regn og sen regn, og du vil høste dit korn og
din most og din olie. Jeg vil give græs på din mark til dit
kvæg og du skal spise og blive mæt. Tag jer i agt, så at jeres
hjerter ikke forføres og I kommer på afveje og tjener andre
guder og kaster jer ned for dem! Så vil Herrens vrede flamme op
imod jer, og han vil lukke himlen, så at der ikke bliver regn og
jorden ikke vil give sin sin afgrøde og I vil hurtigt forsvinde
fra det gode land, som Herren giver jer. Disse mine ord skal I
tage jer til hjerte og lægge jer på sinde, og I skal binde dem
som et tegn på jeres hånd, og de skal være som et
pandebind mellem jeres øjne. I skal lære jeres børn dem og
tale om dem når du sidder i dit hus, og når du går på vejen,
og når du lægger dig og når du står op. Du skal skrive dem
på dit hus' dørstolper og på dine porte, for at I og jeres
børn skal være i det land, Herren har tilsvoret jeres fædre at
give dem lige så længe, som himlen er over jorden. Og Herren sagde sådan til Moshe: Tal til
Israelitterne, og sig til dem at de skal gøre sig skuesnore på
hjørnerne af deres klæder slægt efter slægt, og på
skuesnorene på hvert hjørne skal de sætte en himmelblå snor.
I skal have dem som skuesnore, og når I ser på dem, skal I
huske på alle Herrens bud, og I skal udføre dem, og I skal ikke
lade jer forføre af jeres hjerte eller af jeres øjne, som I
ellers begærlig følger, for at I skal huske på og udføre alle
mine bud og I skal være hellige for jeres Gud, som har ført jer
ud af Ægyptens land for at være jeres Gud: Jeg er Herren ,
jeres Gud
Den jødiske trosbekendelse. (5.Mos. 6,4-9; 11,13-21; 4.Mos. 15,37-41) . Shema bønnen fremsiges af jøden mange gange dagen igennem og enhver jøde vil, såfremt han er klar over at han er døende, søge at fremsige den som de sidste ord han ytrer.