Udgangspunktet for Hegels religionskritik var den kristne lære om inkarnationen: at Gud blev menneske. Det forstod Hegel sådan at det guddommelige var menneskeligt og det menneskelige var guddommeligt. Hermed falder en abstrakt Gud over eller udenfor menneskets verden bort.
Feuerbach ville enhver forestilling om Gud til livs. Religion er antropologi og ikke andet. Men da mennesket er afmægtigt og ikke kan realisere sin rige sanselige kærlighed, så forestiller det sig en almægtig og al-kærlig Gud. Mennesket fordobler sig selv. Religionskritikkens opgave er at lede energien, som rettes mod en imaginær himmel, tilbage til jorden.
Feuerbach:
Kommentar til Religionens væsenFor Marx er mennesket primært et samfundsvæsen og religionskritik består i samfundskritik. På én gang udtrykker og protesterer religionen imod den sociale elendighed, hvis afskaffelse af sig selv medfører religionens bortfald.
Marx: Kommentar til
Teser om FeuerbachMarx: Teser om Feuerbach (original tekst på dansk)Nietzsche forklarede religionens eksistens ved det svage menneskes mangel på evne til livsudfoldelse. Svagheden bliver legitimeret religiøst ved forestillingen om en Gud der kræver livsfornægtelse. Det svage menneske kan afløses af overmennesket, når man indser at Gud for længst er død.
Nietzsche 1:
Kommentar til uansvarlighed og uskyldNietzsche 2:
Kommentar til kristendommen som slaveopstand i moralenNihilisme: Der findes
ingen objektive idéer...Også Freud sætter religionskritikken ind ved menneskets svaghed. Religion er en illusion, en ønskeopfyldelse i en hård tilværelse. Eller religion er kompensation for det mislykkede oprør mod fader-autoriteten. Kun det modne og rationelle menneske kan undvære religionens trøst.
Freud: Kommentar til Religion som kollektiv neuroseFreud:
Leksikonartikel fra www.solidaritet.dk